Biografi & Erindring

Grønlands indre liv
Forfatter: Hans Lynge
Isbn: 978-87-92554-90-1
Udgivelsesår: 2016
228 sider - 580 gram
Pris: 228,00 kr.

Beskrivelse

Erindringer fra barndomsårene og fra seminarietiden

”Ikke alle dage der er gået bliver til intet. Nogen af dem efterlader sig mærker uforgængelige som forstenede dyrespor.
Og sådanne dage var levende med levende mennesker.
Disse menneskers lod i livet var noget anderledes end vores, men selv var de som mennesker er den dag i dag. Der var bare den forskel, at fremtiden efter disse menneskers opfattelse gemte på løfter om umådelige muligheder, der kan være svære at få øje på i nutiden. De gode sider ved livet dengang havde folket selv tilkæmpet sig gennem generationer, og disse udgjorde de støtter, som holdt det hele sammen”.
Hans Lynge

Hans Lynge (1906-1988) voksede op i kolonitidens Godthåb. Fra ungdommen var han optaget af oplysningsarbejde til den grønlandske befolkning. De store samfundsændringer efter 2. verdenskrig og grundlovsændringen i 1953 medførte en massiv indvandring til Grønland af danskere uden større kendskab til landet. Han ville gerne bygge bro mellem befolkningerne, og mange radioforedrag og artikler er skabt ud fra ønsket om at skabe større viden om og forståelse for grønlandsk tankegang og væremåde blandt danskere i Grønland.
Som led i dette udkom ”Grønlands indre liv – Erindringer fra barndommen og fra seminarietiden” i to bind i hhv. 1981 og 1988. Første udgave af begge er for længst udsolgt. Når ønsket om en genudgivelse er opstået, er det først og fremmest fordi der stadig er behov for viden om den tid, som det moderne Grønland er vokset ud af. Mange grønlændere af i dag kender ikke den tid. Den aktuelle debat om / interesse for Rigsfællesskabet gør også en genudgivelse relevant for danske læsere.

Denne bog er et af hovedværkerne i den grønlandske litteratur. Den har alt det, som skal til for at gøre en bog læseværdig, medrivende og interessant.
Ikke blot beskriver Hans Lynge hvad der skete for ham og hans nærmeste familie og venner gennem Hans’s barndomsår og ungdomsår, men vi får som læsere også et mageløst indblik i, hvad der rørte sig i det grønlandske samfund i disse år, det være sig af politisk, religiøst eller litterært indhold.


Hende grønlænderen
Forfatter: Anna Marie Andersen
Isbn: 978-87-92554-56-7
Udgivelsesår: 2013
91 sider - 188 gram
Pris: 168,00 kr.

Beskrivelse

Da Anna Marie var lille, undrede hun sig over, at naboerne ikke kaldte hendes mor ved hendes rigtige navn, som ellers var så smukt.
”I begyndelsen var ordet helt uden betydning. Faktisk var det bare et ord som alle andre, der heller ikke havde fået nogen betydning endnu. Men efterhånden som jeg voksede op, fik ordet en ganske bestemt betydning. Lige meget hvem der sagde ordet, eller i hvilken forbindelse det blev sagt. Mor var den allerførste, der gav ordet sin betydning. Mor havde ladet mig forstå, at når ordet blev sagt, så var det mor, det var møntet på. Og ordet var ikke et godt ord, men et dårligt ord, som skulle få mor til at dukke hovedet og føle sig mindre værd end andre.
Ordet forsvandt ikke, da jeg begyndte at færdes udenfor naboernes rækkevidde. Det var som om, at ordet var blevet skrevet både foran og på ryggen af alle mine bluser, trøjer og kjoler. Og betydningen af ordet blev udvidet til ikke bare at være mors navn, men også mit eget. Det havde gjort så ondt at miste sit rigtige navn, det var som om jeg mistede den allervigtigste del af mig selv”.


Den fortrængte grønlænder
Forfatter: Anna Marie Andersen
Isbn: 978-87-92554-79-5
Udgivelsesår: 2016
94 sider - 200 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

I første Erindringsbog ”Hende grønlænderen” fortæller Anna Marie Andersen om en barndom, som er præget af ufred i hjemmet, primært forårsaget af de misforståelser og den kulturforskel, som findes mellem hendes danske far og hendes grønlandske mor. Naboerne omtaler nedsættende hendes mor som hende grønlænderen, og efterhånden føler forfatteren, at dette begreb også omfatter hende selv.
I andet bind ”Den fortrængte grønlænder” fortæller forfatteren om sin ungdom, hvor hun trods sin tumultagtige barndom tager sig sammen til at få en uddannelse. Først hos A.P. Møller og siden indenfor it-verdenen. Vi følger også hendes ikke særligt lykkelige forlovelse – med adskillige ”sidespring” fra begge parters side indtil hun omsider møder ”manden i sit liv”. Sammen køber de et gammel bryggeri nær Stonehenge i England, hvor manden, som er uddannet brygmester, vil producere dansk øl til englænderne.
Sidst i bogen går Anna Maries største ønske i opfyldelse: hun bliver mor til en lille pige. Hele vejen gennem bogen løber samme røde tråd, som vi fandt i bind 1 – den nødvendige balancegang, når man ikke er 100% hverken dansk eller grønlandsk – og lurerblodsvæsenet ligger stadig på spring lige under overfladen.


Taanna kalaaleq arnaq
Forfatter: Anna Marie Andersen
Isbn: 978-87-92554-57-4
Udgivelsesår: 2013
101 sider - 202 gram
Pris: 168,00 kr.

Beskrivelse

Nutserisoq: Ane Marie Brummerstedt Pedersen atuakkamit ”Hende grønlænderen”.


Kalaaliunera miserratigigaluarpara
Forfatter: Anna Marie Andersen
Isbn: 978-87-92554-79-6
Udgivelsesår: 2016
104 sider - 215 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Atuakkiortup eqqaamasalersaarluni atuakkiamini siullermi ”Taanna kalaaleq arnaq”mi angerlarsimaffimmi eqqissimananngeqisumi meeraanini oqaluttuaraa, angutaata danskiunera arnaatalu kalaaliunera, taamaattumillu kulturimikkut assigiinngitsuuneri eqqissimannginnernut patsisaanerpaapput. Saniliisa atuakkiortup arnaa eqqartoraangamikku allamik tassarsimanngilaat; taanna kalaaleq arnaq, piffisallu ingerlanerani atuakkiortoq misigivoq, taama taaneqartarnera aamma imminut tunngatinneqartoq.
Atuakkap nanginnerani ”Kalaliunini miserratigigaluarpara”mi atuakkiortup inuusuttuunermini pisimasut oqaluttuarai. Meeraanermini misigisartakkani toqqissisimanananngikkaluaqisut, inuusuttoq taanna alinniakkaminik naammassisaqarsinnaasimavoq, naammaginartumillu inuuneqalersinnaasimalunni.
Atuakkap naanerani arnaq taanna anaananngorlaajulluni uinilu panitsillu Tuluit Nunaannut nuupput, inuunertik nutaaq aallartikkiartorlugu. – Uumasupilulli aavanniittoq marsertuaannartoq suli saqqummeqqinnissaminut piareersimavoq


Stavnsbundne får vinger
Forfatter: Albert Nuka
Isbn: 978-87-90133-05-6
Udgivelsesår: 1995
180 sider - 260 gram
Pris: 48,00 kr. (nedsat)

Beskrivelse

4 store noveller; alle med et selvbiografisk islæt, som dog er omsat til novellens form. ”Valde eneboer”, ” Lille pige på talgjagt”, ”Livet tælles i øjeblikke” og ikke mindst den ustyrligt morsomme titelnovelle ”Stavnsbundne får vinger”. Albert Nuka er pseudonym for den grønlandske forfatter Hans Hansen (født 1925 i Qeqertarsuatsiaat / Fiskenæsset), som foruden at være forfatter og komponist var redaktør ved KNR/Grønlands Radio 1956-80, direktør for Nuuk TV 1980-86 og derefter radiofonichef med KNR 1988-91


Kære Knud
Kredsen om den unge Knud Rasmussen
Forfatter: Ellen Forchhammer
Isbn: 978-87-90133-21-8
Udgivelsesår: 2004
123 sider - 370 gram (hardcover)
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Breve og erindringer udvalgt og redigeret af Bergit Forchhammer
Brevenes forfatter er grønlandsforskeren Knud Rasmussen. ”Kunuunnguaq”, som grønlænderne kaldte ham, ”Den store Fortryller”, som man kaldte ham i Danmark. Dengang bare en fattig ung mand på tærsklen til sine største bedrifter. Takket være sin blandede afstamning forenede han i sig naturfolkenes udholdenhed og styrke, danskerens forskertrang og en kunstners følsomhed.
Brevene blev til, da Knud under et af sine ophold i Grønland beklagede sig til veninden Ellen Hallas (senere gift Forchhammer) over aldrig at få et ordentligt brev fra hende. Hun begyndte så at nedskrive sine oplevelser for ham, i små skolehæfter med blåt omslag, og sendte dem jævnligt af sted til Grønland. Hæfterne kom til at hedde ’De små Blå*. De fulgte Knud gennem mange år og på talrige rejser.


Nunaqarfimmiut
Angumerisat tusaamasallu
Forfatter: Jørgen Fleischer
Isbn: 978-87-90133-30-7
Udgivelsesår: 2004
179 sider - 350 gram
Pris: 68,00 kr.

Beskrivelse

Nunaqarfimmiut 1983-imi allaasitoqqamut naqittoq misigisalikkersaarutaavoq vi lynge piniartuunermit aalisartuunermut nikinnermi pisunik, alutorineqarneruvorlu Jørgen Fleischerip atuakkiaanit allanit.
Maanna annertuninngorlugu allaasitaamut naqinneqarpoq, paasinarsarlugu ullumikkut inuusuttunut.


I voldens magt
Forfatter: Vivi Lynge Petrussen
Isbn: 978-87-90133-29-3
Udgivelsesår: 2004
155 sider - 260 gram
Pris: 78,00 kr. (nedsat)

Beskrivelse

Romanens hovedperson er den grønlandske pige Nina. Hun er vokset op i en stor søskendeflok med travle forældre. Nina falder for Karl, der kan give hende noget af den opmærksomhed, som hun har savnet derhjemme. Vi følger Ninas forelskelse og opdager at det, der i begyndelsen var en romance med søde drømme, gradvist udvikler sig til at blive et helvede af fysisk og psykisk vold. Karl er sygeligt jaloux. Han bliver mere og mere voldelig, ofte med skift til at være angerfuld og kærlig. Vi er vidne til, hvordan Ninas identitet går i opløsning, hvordan hun ensom, isoleret og nedbrudt er på vej til at miste sig selv.
Vendepunktet bliver truslen på livet. Da faren er drevet over, får Nina kontakt med en spirende livskraft, der gør hende i stand til gradvist at løsrive sig fra Karl. Med små skridt og en beundringsværdig kraftanstrengelse begynder hun at skabe sig et bedre liv.


Meeqqanik marlunnikannaasaqarpunga
Forfatter: Nauja Ottosen
Isbn: 978-87-90133-39-0
Udgivelsesår: 2004
82 sider - 180 gram
Pris: 68,00 kr.

Beskrivelse

Uagut kalaallit namminiivilluta ilungersunartumik misigisalikkersaarutinik nalaataqarnermut aliasuttarnermullu tunngasunik sakkussatsinnik peqanngilagut, taamaallaat piviusulikkersaarutinik, Qallunaat Nunaanni pisimasunik atuakkiaasunik nassaartarpunga.
Isumaqarpunga uagut kalaallit misigisatsinnik ilungersunartunillu allassimaffinnik peqartariaqartugut.


Erindringer fra Grønland
Eqqaamasat kalaallit nunaanniit 1887

Forfatter: Jens Rasmussen
Isbn: 978-87-90133-43-9
Udgivelsesår: 2005
128 sider - 260 gram
Pris: 78,00 kr.

Beskrivelse

Jens Rasmussen fortæller om livet som arbejdsmand i Kryolitbruddet i Ivigtut i året 1887. Ikke blot om arbejdsdagens gang, men i høj grad også om udflugter og vandreture i det sydgrønlandske landskab, blandt andet om en ikke helt ufarlig tur i tåget vejr til fjeldet Kuugnait.
Bemærkelsesværdigt er det, at bogen er illustreret med fotografier fra 1887.
Bogen er på dansk og grønlandsk.


Angmagssalik 1962 - 1974
Forfatter: Carsten Berg-Sørensen
Isbn: 978-87-90133-49-8
Udgivelsesår: 2005
454 sider - 915 gram
Pris: 128,00 kr. (nedsat)

Beskrivelse

”En sommerdag i 1960 mødte jeg som deltager i en bjergbestigningsekspedition Eigil Knuth i Sukkertoppen. Da jeg fortalte ham, at jeg gerne ville arbejde i Grønland, sagde han straks: ”Så skal du slå dig ned i Angmagssalik”. Og sådan blev det to år senere”.
Således indleder Carsten Berg-Sørensen denne sprudlende og livsbekræftende erindringsbog fra tiden som byggelederassistent – senere byggeleder – i Ammassalik. Carsten Berg-Sørensen var ansat i det daværende GTO og fra denne position havde han et naturligt indblik i – og overblik over – hvad der rørte sig i dette lille og i forhold til resten af verden ret så isolerede samfund. Dette indblik/overblik indebar bl.a. et skarpt og kritisk syn på Berg-Sørensens kollegaer, hvoraf nogle ofte opførte sig som små konger (stor Naalagaq) overfor såvel underordnede som overfor byens oprindelige befolkning. Det bærende element i bogen er imidlertid forfatterens store glæde ved og kærlighed til den overdådigt skønne natur i Ammassalik-området og til de mange grønlandske medarbejdere og ”frie” fangstmænd, som han får et nært og fortroligt forhold til og som han nærer den dybeste respekt for.


Øst, vest - Grønland bedst
Forfatter: Esther Balle
Isbn: 978-87-90133-54-4
Udgivelsesår: 2006
178 sider - 575 sider
Pris: 278,00 kr.

Beskrivelse

En fortryllende erindringsbog. Esther Balle mestrer den kunst at skrive om egne oplevelser uden på noget tidspunkt at sætte sig selv op på en piedestal. Kunsten at være personlig uden at forfalde til at blive privat.
Esther Balle er født i Grønland, men må som halvstor pige rejse til Danmark, grundet faderens død. Hun længes smerteligt tilbage til Grønland, og inden hun starter sin uddannelse til sygeplejerske, får hun et vikarjob på børnehjemmet i Uummannaq. På grund af starten af 2. Verdenskrig er det ikke muligt for hende at vende tilbage til Danmark, og hun rejser i stedet – via Kryolitselskabet i Ivittuut – til USA, hvor hun får sin sygeplejeuddannelse – med speciale i tuberkulose. Efter krigens afslutning vil hun bruge sin uddannelse i Danmark, - men næh nej, hun må pænt starte helt forfra.
Endelig lykkes det – og Esther var med blandt det første hold læger og sygeplejersker, som lagde deres gerning i det nystartede tuberkulosesanatorium i Nuuk. Og her starter Esther Balles livslange ”kærlighedsaffære” med det grønlandske sundhedsvæsen.


Min Grønlandskekrønike
Forfatter: Kristian Lauritsen
Isbn: 978-87-90133-71-9
Udgivelsesår: 2007
217 sider - 685 gram
Pris: 248,00 kr.

Beskrivelse

Kristian Lauritsen besøgte Grønland første gang i 1952 – og det var kærlighed ved første blik! Eller rettere: forelskelsen var startet længe før.
Efter syv års skolegang i landsbyskolen – sidenhen studenterkursus og derefter Københavns Universitet – opstod lysten til at lægge den kommende præstegerning i Grønland (stærkt inspireret af Pontoppidans bog ”Isbjørnen”), og med henblik på dette søgte K.L. optagelse på Det Grønlandske Lektorat.
I 1956 tiltrådte Kristian Lauritsen sit første embede i Grønland – som præst ved kirken i Fiskenæsset. Rejsen med skib dertil var samtidig at betragte som Kristian og Jyttes bryllupsrejse.
Og hermed starter et rigt og givende liv for disse to mennesker som ”præstefolk” i Grønland. Præstegerningen kom til at føre dem rundt til adskillige byer i Grønland, og det lykkedes KL at åbne utallige døre – og hjerter.
Kristian Lauritsen blev senere landsprovst for Grønland og endnu senere lektor ved Det Grønlandske Lektorat – i øvrigt den sidste, inden dette blev nedlagt i 1980.


Menneskesjæl
Festskrift til Finn Lynge
Forfatter: Mikaela Engell og Jørgen S. Søndergaard (red)
Isbn: 978-87-90133-88-7
Udgivelsesår: 2008
146 sider - 436 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Få mennesker – om nogen – i Grønlands historie spænder så vidt og er kommet så vidt omkring som Finn Lynge.
Præst, socialarbejder, radiofonichef, politiker, embedsmand, forfatter og en altid årvågen debattør.
I foråret 2008 fyldte Finn Lynge 75 år og i den anledning tog Mikaela Engell og Jørgen S. Søndergaard initiativ til udgivelse af dette festskrift.
Festskriftet har bidrag af: Jonathan Motzfeldt, Ulrik Pram Gad, Robert Petersen, H.C. Petersen, Mads Fægteborg, Einar Lemche, Kim Carstensen, Birger Poppel, Chester Reimer og sidst, men ikke mindst, en lang række ”parkategninger” af Per Danker.


Jeg besøgte mine stammefrænder i vest og i øst
Forfatter: Ono Fleischer
Isbn: 978-87-90133-75-7
Udgivelsesår: 2009
183 sider - 608 gram
Pris: 248,00 kr.

Beskrivelse

I årene fra 1975 og til 2006 foretog Ono Fleischer i alt seks lange slæderejser, - den første og den sidste af disse foregik i Grønland, mens de fire ”midterste” foregik i det nordlige og det allernordligste Canada og Alaska – så at sige i Knud Rasmussens fodspor. Ono besøgte sammen med skiftende rejsefæller de samme steder og de samme inuit-stammer, som Knud Rasmussen i sin tid besøgte.
Ono Fleischers rejsedagbøger har han efterfølgende sammenskrevet til en i høj grad læseværdig og medrivende bog, som er en enestående dokumentation over Inuit-kulturen; den kultur, som trods tusinder af års adskillelse af de enkelte inuit-stammer, trods alt har overlevet til i dag.
Bogen er rigt illustreret med fotos fra de seks rejser, - billeder som viser, hvor barsk en oplevelse det iblandt var – med snestorm, ufremkommeligt føre og ekstremt høje kuldegrader, men også med hjertevarme møder med ”stammefrænder” i såvel Canada og Alaska som i Østgrønland.


Naggueqatikka tikippakka
Forfatter: Ono Fleischer
Isbn: 978-87-90133-94-8
Udgivelsesår: 2009
178 sider - 598 gram
Pris: 248,00 kr.

Beskrivelse

Ukiuni 1975-imiit ukioq 2006 tikillugu Ono Fleischer katillugit arfinileriarluni sivisuumik qimussimik angalasarsimavoq, - taakkunannga angalaneq siulleq kingullerlu nunatsinni ingerlanneqarsimapput, angalanerilli ”qiterliit” sisamat Canadap Alaskallu avannaatungaanni avannarpiaannilu – Knud Rasmussen ”illinersiorlugu” ingerlanneqartarsimapput.
Taarseraattunik allanik angalaqateqarluni inoqarfiit naggueqatigiillu siusinnerusukkut Knud Rasmussenip tikittarsimasai, Ono-p tikeraartarsimavai. Tamatuma kingornatigut angalanilersaarutini atuagassaqilluinnartunngotlugit tiguartinnartunngotlugillu ataatsimoortunngorlugit imaannaanngitsumik inuitkulturiat pillugu uppernarsaatitut Ono Fleischerip atuakkiarai; kulturi taanna naak ukiut tuusintillit avissaaqqussimagaluarluni ulloq manna tikillugu atavoq.


Grønland lagde sporet
Erindrings- og samtalebog med erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy
Forfatter: Christian Schultz-Lorentzen
Isbn: 978-87-92554-01-7
Udgivelsesår: 2010
123 sider - 368 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Jørgen Ancher Høy er først og fremmest pioner og iværksætter. Hele livet har han været nødt til at finde nye veje eller opfinde nye måder at løse de problemer, som stillede sig i vejen for de banebrydende virksomheder, han var sat til at udvikle og administrere.
I Grønland opbyggede han et velfungerende luftfartsselskab – Air Greenland A/S – fra ingenting, og i Danmark førte han naturgas frem til alle egne af landet til aftalt tid og aftalt pris. Som administrerende direktør for Dansk Olie og Naturgas, DONG Energy A/S, og som verdenskendt konsulent i distribution af naturgas er han en af erhvervslivets ”tunge drenge”, men han skiller sig ud ved et usædvanligt overblik, ved sin personlige lederstil og ved sin kontante måde at angribe problemerne på.
Jørgen Ancher Høy har desuden bestridt en række betydningsfulde bestyrelsesposter, heriblandt Royal Arctic Line A/S – livsnerven i det moderne Grønland.


Kalaallit nunaat illiniliisuuvoq
Erindrings- og samtalebog med erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy
Forfatter: Christian Schultz-Lorentzen
Isbn: 978-87-92554-06-7
Udgivelsesår: 2010
123 sider - 410 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Jørgen Ancher Høy er først og fremmest pioner og iværksætter. Hele livet har han været nødt til at finde nye veje eller opfinde nye måder at løse de problemer, som stillede sig i vejen for de banebrydende virksomheder, han var sat til at udvikle og administrere.
I Grønland opbyggede han et velfungerende luftfartsselskab – Air Greenland A/S – fra ingenting, og i Danmark førte han naturgas frem til alle egne af landet til aftalt tid og aftalt pris. Som administrerende direktør for Dansk Olie og Naturgas, DONG Energy A/S, og som verdenskendt konsulent i distribution af naturgas er han en af erhvervslivets ”tunge drenge”, men han skiller sig ud ved et usædvanligt overblik, ved sin personlige lederstil og ved sin kontante måde at angribe problemerne på.
Jørgen Ancher Høy har desuden bestridt en række betydningsfulde bestyrelsesposter, heriblandt Royal Arctic Line A/S – livsnerven i det moderne Grønland.

Inuussutissarsiornikkut maligassiuisoq Jørgen Ancher Høy oqaloqatigalugu eqqaamasalersaartinneqartoq
Nutserisoq: Juana Petrussen


Et langt liv på tværs
Forfatter: Finn Lynge
Isbn: 978-87-92554-09-3
Udgivelsesår: 2010
220 sider - 630 gram
Pris: 200,00 kr.

Beskrivelse

Et liv levet i en periode, hvor det grønlandske samfund ændres radikalt.
Et liv, der ikke har fulgt den lige vej.
Historie oplevet og forstået.
Sammenhænge set nedefra, fra oven og på tværs.

Finn Lynge blev født i Nuuk i 1933. Hans far var grønlandsk – hans mor var dansk. Han tog studentereksamen i København og læste derefter filosofi og teologi i Rom og i USA. Sidenhen socialt og pastoralt arbejde i Nuuk tillige med stillingen som chef for Grønlands Radio.
Finn Lynge blev valgt til Europaparlamentet i 1979 og var derefter konsulent i Det danske Udenrigsministerium og ministerråd for grønlandske anliggender ved den danske ambassade i Bruxelles. Medlem af den grønlandske selvstyrekommission samt seniorrådgiver ved Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor. Blev pensioneret i 2003. Så kort kan det berettes – men virkeligheden er jo meget, meget længere.
Og Finn Lynge fortæller, så det er en lyst at læse.
Bogen er et must for enhver, som vil vide noget om Grønlands nyere historie.


Et langt liv på tværs
Bind 2

Forfatter: Finn Lynge
Isbn: 978-87-92554-39-0
Udgivelsesår: 2013
361 sider - 986 sider
Pris: 298,00 kr.

Beskrivelse

”Historien om Grønlands udgang af EF er dramatisk og konfliktfyldt. Mange betydningsfulde detaljer ligger gemt i andre menneskers hukommelse uden nogensinde – desværre – at skulle blive nedfældet på papir. Det gælder især historien om EF-kontroversens afgørende gang gennem kulisserne af en dybt splittet og til det sidste tvivlrådig forsamling i Nuuk, hvor man en dag – uden at mange rigtig kunne tro det – faktisk stod med sejrens palmer mellem hænderne”. (fra Finn Lynges forord).
Finn Lynge fortæller med vanlig veloplagt debatlyst om sit liv i perioden fra 1980 (hvor bind 1 sluttede) og til 2010, hvor han blev pensioneret. I tre store afsnit med overskrifterne ”Fem år i EF-Parlamentet”, ”NGO’erne og UM”, ”Hjemmestyre – Selvstyre”, kommer han vidt omkring i emner som ”Socialistisk Internationale”, ”Trekanten Thule – Danmark – USA”, ”ICC og det globale perspektiv”, ”Grønland i Haag”, ”Earth Charter: landvinding og fodslæb”, ”Greenpeace og fjendebilleder”, ”Nye tider: første selvstyrekommission”, ”Grønland nu og i morgen”, - og meget, meget mere.


Pisimasunik eqqaamasannik oqaluttuutilaarlassi
Forfatter: Abel Jakobsen
Isbn: 978-87-92554-18-5
Udgivelsesår: 2011
146 sider - 432 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

En usædvanlig løbebane.
Den 80-årige pensionerede præst Abel Jakobsen har udgivet sine memoirer. Bogen er en skildring af forfatterens karriere fra opvarterdreng i messen i kryolitbruddet Ivittuut, via Esbjerg Fiskerihøjskole, fisker i Grønland, organist, kateket og til sidst præst.
Forfatteren beundrede i sin barndom organisten i kirken, som kunne spille efter noder. Som voksen købte han et lille stueorgel og begyndte at lære at læse noder. I 1957 blev han ansat som organist. Herefter startede han sin karriere indenfor kirken som kateketelev i 1987. Han blev præst i 1992 og blev pensioneret seks år senere.


Hvad jeg husker fra min barndom
Erindringer fra Nuuk i 1950-60'erne
Forfatter: Lisa Lynge Hesseldahl
Isbn: 978-87-92554-25-3
Udgivelsesår: 2011
70 sider - 376 gram (hardcover)
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

”Min far var præsten Niels Lynge. Min mor var Karoline Lynge, født Rosing. Jeg er den yngste af fars 12 børn. Dette er mine erindringer om vores barndom i Nuuk og om livet i vores hus, som jeg husker det fra da jeg var barn.”
Således indleder Lisa Lynge Hesseldahl sin fine bog. Hun beskriver medrivende og rørende det daglige liv i det hus, som sidenhen blev Nuuk Kommunes (nu Sermersooq Kommunea) lokalmuseum.
Bogen er gennemillustreret med billeder, dels af de malerier som faderen malede direkte på husets vægge, dels familiebilleder og billeder fra faderens 80-års fødselsdag, hvor ikke blot familie og venner kom på besøg, men også Kong Frederik, Dronning Ingrid og tronfølgeren kronprinsesse Margrethe.
Og endelig med en lang række af Lisa Lynge Hesseldahls egne tegninger og malerier.


Strejflys over mit liv
Forfatter: Otto Steenholdt
Isbn: 978-87-92554-35-2
Udgivelsesår: 2012
229 sider - 648 gram
Pris: 228,00 kr.

Beskrivelse

Otto Steenholdt er født i 1936 i den lille bygd Qeqertarsuatsiaq på øen af samme navn. Øen ligger sydvest for Aasiaat i Vestgrønland.
Og Otto har oplevet meget! Adskilligt mere, end det er de fleste mennesker forundt. Fra en barndom under hvad der i dag synes at have været særdeles primitive forhold, over efterskoleophold i Egedesminde og kateketuddannelse i Godthåb til en seminarieuddannelse som lærer i Danmark.
I 1971 vælges han ind i Grønlands Landsråd og i 1977 vælges han som det ene af de to grønlandske medlemmer i det danske folketing.
Denne bog adskiller sig fra andre erindringsbøger ved ikke at fortælle Ottos livsforløb i kronologisk orden. Der er snarere tale om et kalejdoskopisk vue med punktnedslag i vigtige begivenheder – eller netop som titlen anfører: ”Strejflys over mit liv”.


Pavia Petersen
Miniorganisten og hans slægt
Marie Skou & Helene Risager (red)
Isbn: 978-87-92554-51-2
Udgivelsesår: 2014
152 sider - 342 gram
Pris: 198,00 kr. inkl. indlagt CD

Beskrivelse

Pavia Petersen blev født den 23. december 1904 i Nuuk, og han døde den 21. december 1943 i Maniitsoq.
Han blev begravet på sin 39 års fødselsdag. Et kort, men meget intenst liv var slut. Pavia Petersen huskes den dag i dag, - ikke blot i Maniitsoq, hvor han lagde sin korte livsgerning, men i hele Grønland, hvor man stadig synger hans mange salmer og sange. Han blev uddannet som lærer og kateket på Seminariet i Nuuk. Efterfølgende skulle han uddannes som organist, hvilket krævede at han skulle til Danmark, men allerede på dette tidspunkt var han angrebet af tuberkulose, hvilket afstedkom, at ”myndighederne” ikke skønnede ham egnet til et uddannelsesophold i Danmark. Han blev i stedet ansat i Maniitsoq. Her virkede han ikke blot som lærer og kateket, men også som organist. Sideløbende var han en ivrig debattør og folkeoplyser, og han blev højt elsket af sine byfæller, blandt andet for sit virke som forfatter og instruktør af flere skuespil, - nogen som dengang var relativt ukendt i Grønland.
Pavia Petersen var søn af organisten, læreren og forfatteren Jonathan Petersen, - den ene af kun to grønlændere, som er tildelt ordenen ”Ingenio et Arte”.
Nærværende bog er skrevet af Pavia Petersens datter Marie Skou (født i Maniitsoq 1934). Hun tegner et nuanceret (og kærligt) billede, ikke blot af sin far, men også af den vennekreds, som Pavia Petersen omgav sig med.
Bag i bogen er indlagt en CD med nogle af Pavia Petersens mest kendte og elskede sange. CD’en er indspillet/indsunget af sangkoret Aasiaat Nipaat.


Pavia Petersen
Organeeraq siuliilu

Marie Skou & Helene Risager (red)
Isbn: 978-87-92554-28-4
Udgivelsesår: 2012
144 sider - 340 gram
Pris: 198,00 kr. - inkl. CD

Beskrivelse

 


Bag facaden
Forfatter: Kristine Nathansen
Isbn: 978-87-92554-46-8
Udgivelsesår: 2013
160 sider - 288 gram
Pris: 200,00 kr.

Beskrivelse

Kristine er født i en bygd i Sydgrønland som den ældste i en søskendeflok.
Familien er dysfunktionel: faderen drikker, moderen søger – forgæves – at holde sammen på stumperne og forsøger udadtil at give et billede af, at alt er godt.
Ret tidligt forgriber faderen sig sexuelt på Kristine, og i stedet for at hjælpe og støtte pigen, lukker moderen øjnene for dette og sidenhen beskylder moderen hende for ”selv at have været ude om det” og kalder hende for en luder.
Så snart det er muligt forlader Kristine dette såkaldte hjem, men dels er hun for ung til at stå på egne ben – dels er hun alt for usikker på sig selv og føler, at når hun er blevet behandlet så dårligt derhjemme, så har hun nok ikke nogen menneskelig værdi.
Der skal gå mange år med druk og anden misbrug, - dels misbruger hun sig selv – dels bliver hun misbrugt af en lang stribe mænd – før hun endelig en dag siger til sig selv: ”Nu er det nok!”
Bogen skildrer hudløst ærligt Kristines kamp for at få en nogenlunde menneskelig tilværelse på trods af den dysfunktionelle baggrund.


Anngiat saqqaanni
Forfatter: Kristine Nathansen
Isbn: 978-87-92554-73-4
Udgivelsesår: 2014
201 sider - 362 gram
Pris: 198,00 kr.

Beskrivelse

Nuserisoq Kirstine Berthelsen, atuakkami ”Bag facaden” 2013


Seks år i tuberkulosens lænker
Forfatter:Jørgen Fleischer
Isbn: 978-87-92554-02-4
Udgivelsesår: 2010
131 sider - 336 gram
Pris: 175,00 kr.

Beskrivelse

Jørgen Fleischer var som 24-årig kronikør i Dagbladet Politiken.
”Tuberkulose, Grønlands svøbe. En appel til det danske folk. En ung grønlandsk Lærer skriver om, hvor slemt tuberkulosen hærger deroppe”.
Jørgen Fleischer har i sine gemmer fundet et manuskript, som han har skrevet under sit ophold på tuberkulosesanatorium i Danmark i 1949-1950. Et ophold, som han rejste hjem fra i helbredt tilstand.
Forud var gået seks år med alle de lidelser og trængsler, som kun en ondartet lungetuberkulose tillige med en medfødt hjertefejl kan plage et menneske med. Bogen er dog ikke en klynkende jeremiade. Skønt den i detaljer skildrer et sygdomsforløb, er den spækket med muntre oplevelser fra krigstidens Grønland og fra forfatterens møde med vidunderlandet Danmark.

 


Grønlands Lumumba
Forfatter:Jørgen Fleischer
Isbn: 978-87-90393-20-1
Udgivelsesår: 2000
120 sider - 336 gram
Pris:68,00 kr. (nedsat)

Beskrivelse

Jørgen Fleischer har skrevet biografien om Grønlands Lumumba, Landsrådsmedlem Jørgen C. F. Olsen (1916-1985), ophavsmanden til Hjemmestyretanken. Han var Landsrådets klare hjerne og en af de mest markante grønlandske politikere.
Jørgen Olsen, eller Lumumba, som han kaldtes efter sit idol, det frie Congos første indfødte statsleder Patrice Lumumba, var en farverig personlighed. Han var forud for sin tid. Der gik mange år, før hans fremadskuende tanker gennemførtes som f.eks. forslaget om en folkevalgt formand for Landsrådet og forslaget om Grønland som én valgkreds.
Som menneske var Jørgen Olsen langtfra kedelig. Han var slagfærdig og sær. Som et indslag i bogen fortæller tidligere Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt om mange fornøjelige stunder i samvær med denne usædvanlige kollega i Landsrådet.

 


Koner underpolarstjernerne
Forfatter:Jytte Paris
Isbn: 978-87-90393-51-1
Udgivelsesår:
sider -530 gram
Pris:98,00 kr. (nedsat)
Beskrivelse

.

 


Fari
Forfatter:Tibora Andersen
Isbn: 978-87-90393-51-1
Udgivelsesår:
sider -150 gram
Pris:48,00 kr. (nedsat)
Beskrivelse

.

 


Ataataga min far Augustinus Lynge
Forfatter:Astrid Larsen
Isbn: 978-87-90393-31-7
Udgivelsesår:
sider - gram
Pris:98,00 kr.
Beskrivelse

.

 


Forlaget Atuagkat - Box 216 - 3900 Nuuk - Email: